når livet kan føles svært at være i
Hypnoseterapi til børn og unge
Mange børn og unge går rundt med følelser og tanker, de ikke helt kan forstå eller sætte ord på. De kan reagere stærkt, trække sig, blive kede af det uden tydelig grund – eller opleve uro, angst, vrede eller lavt selvværd. Søvnproblemer og utryghed ved at sove alene eller ude er heller ikke ualmindelige.
Som forælder mærker du måske, at noget ikke er, som det plejer. Du har forsøgt at spørge, lytte og støtte – og alligevel sidder I fast.
Fælles for både børn og unge er, at vi starter med en samtale, hvor jeg lytter til det, der fylder – med åbent sind og blide spørgsmål. Først når barnet eller den unge er klar, guider jeg nænsomt ind i hypnosen.
Jeg kan blandt andet hjælpe, hvis dit barn eller teenager
Har svært ved at falde til ro, bekymrer sig meget eller føler sig overstimuleret
Oplever angst, lavt selvværd eller stress
Føler sig anderledes, forkert eller udenfor
Har uro i kroppen eller svært ved at sove
Er særlig sensitiv eller meget påvirkelig af stemninger og omgivelser
Har det svært med at sige noget i klassen, række hånden op eller fremlægge
Oplever eksamensangst
Et trygt rum – i barnets tempo
Når børn og unge kommer hos mig, handler det ikke om at “fikse” noget, men om at skabe et trygt rum, hvor de kan få lov til at lande og være præcis, som de er. Her mødes de uden krav, uden forventninger – og med plads til bare at være.
Jeg arbejder nænsomt og intuitivt med hypnoseterapi og samtale – afhængig af barnets/den unges alder og behov. Alt foregår i barnets eller den unges tempo.
Nogle har brug for at tale. Andre har mest brug for ro, en oplevelse af at blive mødt og støttet energetisk. Uanset hvad, bliver det en mild og naturlig proces.
Uanset hvilken udfordring I henvender jer med, arbejder jeg altid med barnets selvværd, da netop det fundament ofte kan have brug for støtte, når barnet har udfordringer.
For dig som forælder
Vi vil tage en samtale over telefonen, hvor jeg indhenter de informationer, jeg skal bruge, og du har mulighed for at stille spørgsmål m.m.
Efter sessionen sender jeg dig en mail om, hvordan det er gået, og dagen inden næste session sender du mig en mail om, hvordan det går i forhold til udfordringen og barnets generelle trivsel.
Som forældre spiller I en vigtig rolle – ikke ved at “løse” det, men ved at støtte op om processen med åbenhed og tillid. I nogle tilfælde kan det være hjælpsomt at tilføje en separat forældresamtale undervejs, hvor vi sammen ser på, hvordan I bedst støtter jeres barn hjemmefra. Det aftaler vi individuelt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hvis ikke mit barn vil med ind når vi er kommet?
Er jeg med som forælder under sessionen?
Hvordan bruger jeg jeres tilbagemeldinger mellem sessionerne – og hvorfor er det vigtigt?
Som en fast del af behandlingsforløbet sender I mig en kort tilbagemelding via mail før efterfølgende sessioner.
Jeg har brug for jeres observationer i forhold til:
– Om og hvordan barnet har ændret adfærd eller reaktion
– Eventuelle udfordringer relateret til det, vi arbejder med
– Eksempler på nye, mere positive reaktioner eller håndteringer
Jeres feedback er en vigtig brik i det videre arbejde, så behandlingen fortsat kan tilpasses barnets behov og udvikling.
Hvor lang tid varer en børnesession?
En session varer typisk alt mellem 40 minutter og 1,5 time – afhængigt af alder, nærvær og hvad vi arbejder med.
Ingen børn er ens, og derfor tilpasses forløbet altid individuelt. Nogle har brug for længere tid i samtalen, før vi bevæger os ind i hypnosen, mens andre hurtigt er klar til at gå i dybden. Også selve hypnosen varierer, afhængigt af hvilke temaer der arbejdes med, hvor mange elementer der skal bringes i spil, og hvor længe barnet kan være fokuseret og til stede.
Målet er altid at få mest muligt ud af sessionen – uden at forcere noget. Vi arbejder i det tempo, barnet kan rumme, og afslutter først, når det, vi har sat os for, er landet på en god og nænsom måde.
Hvad forventes der af os som forældre?
Det er en stor støtte for barnet, at I som forældre møder forløbet med åbenhed og nysgerrighed. Nogle gange kan barnets udfordringer hænge sammen med dynamikker i omgivelserne – og her kan små justeringer derhjemme gøre en stor forskel.
Hvis der undervejs i forløbet opstår behov for sparring omkring, hvordan I bedst støtter jeres barn i praksis, er der mulighed for at tilføje en samtale kun med jer forældre. Her kan vi i fællesskab drøfte redskaber, kommunikationen derhjemme eller konkrete forandringer, der kan hjælpe barnet videre. For nogle familier er det en værdifuld støtte undervejs i processen.
Hvordan foregår session og forløb med børn hos mig?
Når et barn kommer til hypnoseterapi hos mig, foregår sessionen i et trygt og roligt rum – kun med barnet og mig til stede. Det giver plads til, at barnet kan mærke sig selv og tale frit uden at skulle forholde sig til forældres blikke eller forventninger. Min erfaring viser, at børn åbner sig langt mere, når de får lov til at være i centrum på deres egne præmisser.
Forældrene har på forhånd givet mig vigtige oplysninger i vores telefonsamtale, så jeg har indblik i barnets situation. Men selve sessionen handler om barnets stemme, barnets oplevelse – og det, barnet selv længes efter at forandre. Gennem en nænsom samtale hjælper jeg barnet med at sætte ord på det, der fylder, og vi skaber sammen en forståelse for, hvad det ønsker hjælp til.
Jeg møder altid barnet med varme og anerkendelse. At komme her – og have modet til at ville noget andet – er i sig selv en stor ting. Derfor starter vi altid med at skabe tillid, ro og en oplevelse af, at det er helt okay, at det hele føles nyt og måske lidt spændende på én gang.
Når barnet er klar, fortæller jeg om hypnosen på en måde, der passer til dets alder. Under hypnosen er barnet hele tiden vågen og i fuld kontrol – og i denne tilstand får barnet adgang til de indre ressourcer, det allerede har. Og det kan minde om at jeg fortæller en historie, barnet selv deltager i. Under hypnosen arbejder jeg med redskaber, der hjælper med at styrke barnets selvværd, forandre uhensigtsmæssige overbevisninger og skabe nye, støttende indsigter og følelser.
I er meget velkomne til at tage noget hjemmefra med: en pude, en bamse, eller hvad der nu giver ro og genkendelighed.
Hvad sker der efter sessionen?
I stedet sender jeg en kort mail senere samme dag eller dagen efter, hvor jeg giver en overordnet tilbagemelding. Det kan f.eks. handle om, hvordan sessionen er gået, om barnet virkede tryg og ville tale med mig mm.. Det er ikke en detaljeret beskrivelse, men et blik på, hvordan jeg oplevede barnets proces – og hvordan vi bedst støtter det videre.