FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg forberede mig?
Nej. Kom, som du er. Du behøver ikke have styr på det hele – det er netop det, vi kan folde ud sammen. Det eneste, du skal medbringe, er din villighed til at være nysgerrig og ærlig med dig selv.
Hvad er en hypnosetilstand?
En hypnosetilstand er en naturlig, fokuseret tilstand, hvor du lukker omgivelserne lidt ude og retter opmærksomheden indad. Du kender det måske fra situationer, hvor du er så optaget af noget, at du mister tidsfornemmelsen – som når du dagdrømmer, fordyber dig i en opgave eller kører en velkendt rute uden at tænke over det, eller glemmer at dreje af det sted du skulle.

I denne tilstand er det muligt at arbejde med underbevidstheden og skabe dybere forandringer. Det er en tryg og meget effektiv metode, hvor du hele tiden er i kontakt med dig selv.

Er det farligt at gå i hypnose?

Nej. Du er altid bevidst og kan ikke blive “fanget” i hypnose. Det er en dybt afslappet tilstand, hvor du stadig har kontrollen. Mange oplever det som at være vågen og drømme på samme tid. Trygt, nænsomt og med plads til alt, hvad der dukker op.

Hvordan foregår en hypnosesession konkret?
En session starter med en samtale, hvor vi sammen sætter en retning for det, du gerne vil arbejde med. Først derefter guider jeg dig ind i hypnosetilstanden – nænsomt og i dit tempo. Du er hele tiden i kontakt med dig selv, og der er plads til spørgsmål undervejs.
Hvad hvis jeg bliver følelsesmæssigt påvirket?

Det er helt okay og meget almindeligt. Vi arbejder med det, der rører sig i dig – og det er naturligt, at følelser kan komme op. Du skal ikke præstere noget eller “klare det pænt” – jeg er med dig hele vejen, og rummet er holdt til netop dét, du bringer med.

Hvor mange sessioner skal jeg have?
Forløbet bliver tilpasset dig og vil typisk være 4-6 sessioner. Jeg tilbyder både enkeltsessioner og forløb, så du kan vælge det, der føles rigtigt for dig.
Hvad nu hvis jeg har svært ved at “give slip”?
Det er helt almindeligt. Du behøver ikke “tro på hypnose” for at få effekt – men det hjælper, hvis du er åben og nysgerrig. Vi tager det stille og roligt, og det er min opgave at møde dig dér, hvor du er. Du behøver ikke kunne noget bestemt – hypnose er en proces, ikke en præstation.
Hvad hvis jeg ikke kan mærke noget?
Det er helt normalt i starten – især hvis du har været på “overarbejde” længe eller har haft svært ved at mærke dig selv. Du skal ikke kunne noget bestemt. Vi starter dér, hvor du er, og med tid og tryghed kommer kontakten ofte mere og mere tilbage.
Hvad hvis jeg ikke får min forandring?
Vi kan desværre ikke garantere at man får en forandring, det kan man ikke ved nogen form for behandling hverken hos psykologer, psykoterapeuter eller andre. Den garanti jeg kan give dig er, at du får en ærlig forventningsafstemning, og at jeg inden vi kommer til bookning af forløb vil sige hvis jeg ikke er den rette for dig. Det er samtidig altid muligt at aflyse sit forløb, hvis det mod forventning ikke er noget for dig. Blot jeg ved det senest 48 timer før sessionen, for at du undgår at betale for den.

Har du stadig spørgsmål?

Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller har brug for at få uddybet før du booker en tid. Jeg svarer gerne på praktiske spørgsmål, så du kan føle dig tryg ved at tage det første skridt.

Det er dog vigtigt at vide, at vi først folder din personlige historie og situation ud, når vi mødes til vores første samtale – ikke over telefon eller mail. Det giver os den bedst mulige ramme for at forstå, arbejde i dybden og tage udgangspunkt i dig.